Glycolyse vs gluconeogenese
Glycolyse vs Gluconeogenesis
Celler tager energi ved hydrolyse af ATP-molekyler. ATP (adenosintrifosfat) er også kendt som "valutaen" i den biologiske verden, og den er involveret i de fleste cellulære energitransaktioner. ATP-syntese kræver, at celler udfører exergoniske reaktioner. Både glycolyse og gluconeogeneseveje har ni mellemprodukter og syv enzymkatalyserede reaktioner. Reguleringen af disse veje i dyreceller involverer en eller to hovedkontrolmekanismer; allosterisk regulering og hormonel regulering.
Hvad er glycolyse?
Glykolysen eller glycolytisk vej er en sekvens af ti trin reaktioner, der omdanner et glukosemolekyle eller et hvilket som helst af flere beslægtede sukkerarter i to pyruvatmolekyler med dannelsen af to ATP-molekyler. Glykolysevejen kræver ikke ilt, så det kan ske både i aerob og anaerobe forhold. Alle mellemliggende tilstande der findes i denne vej har enten 3 eller 6 carbonatomer. Alle de reaktioner, der er til stede i glykolysevejen, kan sættes i fem kategorier, nemlig phosphoryloverførsel, phosphorylforskydning, isomerisering, dehydrering og aldol spaltning.
Glycolysereaktionssekvensen kan opdeles i tre hovedtrin. Første glukose er fanget og destabiliseret. Derefter opdeles molekylet med 6 carbonatomer i molekyler med to eller tre carbonatomer. Glykolysevejen, som ikke kræver ilt, kaldes fermentering, og den identificeres som det primære slutprodukt. For eksempel er et produkt af glucose-fermentering hos dyr og mange bakterier lactat; således kaldet lactat fermentering. I de fleste planteceller og gær er slutproduktet ethanol og derved kaldt alkoholisk gæring.
Hvad er gluconeogenese?
Gluconeogenese defineres som processen til syntetisering af glucose og andre kulhydrater fra tre eller fire carbonprecursorer i levende celler. Normalt er disse forstadier ikke-carbohydratiske i naturen; Pyruvat er den mest almindelige forløber i mange levende celler. Under anaerobe betingelser omdannes pyruvat til lactat, og det anvendes som forløber i denne vej.
Hovedsageligt sker gluconeogenesen i lever og nyre. Første syv reaktioner i gluconeogenesepathen forekommer ved simpel omvendelse af de tilsvarende reaktioner i glykolysevejen. Imidlertid er ikke alle reaktioner reversible i glykolysevejen. Derfor omgår fire bypassreaktioner af gluconeogenese irreversibiliteten af de tre glycolytiske trin (trin 1, 3 og 10).
Hvad er forskellen mellem glycolyse og gluconeogenese?
• De tre i det væsentlige irreversible reaktioner af glykolbanen omgåes i glukoneogenesevejen ved fire bypass-reaktioner.
• Gluconeogenese er en anabolsk vej, mens glykolyse er en katabolisk vej.
• Glykolyse er en exergonisk vej, hvilket giver to ATP'er pr. Glucose. Gluconeogenese kræver koblet hydrolyse af seks phosphoanhydridbindinger (fire fra ATP og to fra GTP) for at styre processen med glucosedannelse.
• Gluconeogenese forekommer hovedsageligt i leveren, mens glycolyse forekommer i muskler og andre forskellige væv.
• Glykolyse er en proces til katabolisering af glucose og andre kulhydrater, mens gluconeogenese er en proces til syntetisering af sukker og polysaccharider.
• Første syv reaktioner i gluconeogenesepathen forekommer ved simpel reversering af de tilsvarende reaktioner i glykolysevejen.
• Glycolyse bruger to ATP molekyler, men genererer fire. Derfor er netto, der giver ATP'er pr glucose, to. På den anden side forbruger glyconeogenese seks ATP molekyler og syntetiserer et glukosemolekyle.
