Løfte mod hypotese | Forskel mellem pantsætning og hypotetisering

Anonim

Pantsætning mod hypotese

Virksomheder og enkeltpersoner låner midler af en række årsager, herunder boliglån, køretøjslån, uddannelse lån, investeringer til investeringer, udvidelse, forretningsudvikling og operationelle krav. For at banker og pengeinstitutter skal give midler til låntagere, skal der være en form for garanti for, at de lånte midler vil blive tilbagebetalt til långiveren. Denne forsikring opnås, når låntagere tilbyder et aktiv (som sikkerhedsstillelse) af tilsvarende eller højere værdi end lånebeløbet til långiveren. I tilfælde af, at låntageren undlader at opfylde sine forpligtelser, har långiveren midler til at inddrive tab. Den følgende artikel tager et nærmere kig på løfte og hypotektering og fremhæver deres ligheder og forskelle.

Hvad er et løfte?

Et pant er en kontrakt mellem låntageren (eller parten / den enkelte, der skylder penge eller tjenesteydelser) og långiveren (part eller enhed, som midlerne eller tjenesteydelserne skyldes), hvor låntageren tilbyder et aktiv (pant et aktiv) som en sikkerhed til långiveren. I et løfte leveres aktivet af pantsætteren (låntageren) til pantsætteren (långiveren). Långiveren har lovlig besiddelse af det pantsatte aktiv og har ret til at sælge aktivet i tilfælde af, at låntageren ikke er i stand til at opfylde sine låneforpligtelser. For at genoprette beløbet på grund af långiveren er aktivet solgt, og långiveren beslaglægger provenuet. I tilfælde af at der er overskud tilbage, efter at aktivet er solgt og forfaldent beløb genindvindes, returneres det tilbage til pantsætteren (låntageren). Men långiveren har begrænset interesse med hensyn til det pantsatte aktiv, bortset fra i tilfælde af et lånets misligholdelse.

Pants anvendes ofte i handelsfinansiering, råvarehandel og i pawningsindustrien.

Hvad er hypoteker?

Hypotekering er en afgift, der er oprettet for aktiver, som er bevægelige som f.eks. Køretøjer, aktier, debitorer mv. I forbindelse med forpagtning forbliver aktivet i låntagerens besiddelse. I tilfælde af, at låntageren ikke er i stand til at foretage forfaldne betalinger på sine låneforpligtelser, skal långiveren først tage skridt til at besidde det nævnte aktiv, før det kan sælges for at genvinde tabene.

Et meget almindeligt eksempel på hypotektering er billån. Bilen eller køretøjet, der bliver udlånt til banken, vil være låntagerens ejendom, og hvis låntageren misligholder lånet, modtager banken køretøjet og disponerer det for at inddrive det ubetalte lånebeløb.Udlån til aktier og debitorer er også forfalden til banken, og låntageren skal opretholde den rigtige værdi på lager for lånets størrelse.

Pant mod hypotese

Den væsentligste lighed mellem de to udtryk er, at både pant og hypothecation er relateret til lånefonde fra finansielle institutioner. Långiveren har brug for en vis finansiel forsikring om, at låntageren vil tilbagebetale sit lån. I tilfælde af, at låntageren ikke er i stand til at betale sit forfaldne lån, har långiveren brug for en form for sikkerhedspude, som kan bruges til at genvinde tabene. Det er her vilkårene pant og hypothecation kommer ind. Et løfte er en kontrakt mellem låntager og långiver, hvor låntageren tilbyder et aktiv som sikkerhed for långiveren. Långiveren har lovlig besiddelse af det pantsatte aktiv og har ret til at sælge aktivet i tilfælde af, at låntageren ikke er i stand til at opfylde sine låneforpligtelser. Hypotektering er en afgift, der er oprettet for aktiver, der er bevægelige, såsom køretøjer, aktier, debitorer, hvor aktiverne forbliver i besiddelse af låntager. Ved udbetaling af forfaldne beløb fra låntageren skal långiveren først tage i besiddelse af aktivet, inden det bortskaffes.

Hvad er forskellen mellem hypoteker og løfte?

• Et pant er en kontrakt mellem låntageren (eller parten / den enkelte, der skylder penge eller tjenesteydelser) og långiveren (part eller enhed, som midlerne eller tjenesteydelserne skyldes), hvor låntageren tilbyder et aktiv (forpligter et aktiv) som en sikkerhed for långiveren.

• Långiveren har lovlig besiddelse af det pantsatte aktiv, og långiveren har ret til at sælge aktivet i tilfælde af, at låntageren ikke er i stand til at opfylde sine låneforpligtelser.

• Hypotekering er en afgift, der er oprettet for aktiver, som er bevægelige som f.eks. Køretøjer, aktier, debitorer mv. I forbindelse med forpagtning forbliver aktivet i låntagerens besiddelse. I tilfælde af, at låntageren ikke er i stand til at foretage forfaldne betalinger på sine låneforpligtelser, skal långiveren først tage skridt til at besidde det nævnte aktiv, før de kan sælges for at genvinde tab.