Forskel mellem Vygotsky og Piaget Forskel mellem

VYGOTSKY vs PIAGET

Kognitiv udvikling kan defineres som dannelsen af ​​tankeprocesser, der starter fra barndommen gennem ungdomsåren til voksenalderen, der omfatter sprog, mental billeder, tænkning, ræsonnement, huske, beslutningstagning og problemløsning. Både Jean Piaget og Lev Semionovich Vygotsky var betydelige bidragsydere til den kognitive udviklingskomponent i psykologi. Den måde, hvorpå børn lærer og vokser mentalt, spiller en afgørende rolle i deres læringsprocesser og evner. Forældre og lærere gør det muligt for dem bedre at imødekomme de enkelte barns unikke behov ved at forstå udviklingen af ​​den kognitive udvikling. En anden lighed mellem Piaget og Vygotsky er, at de begge troede på, at grænserne for kognitiv vækst blev indført af samfundsmæssige indflydelser. Og her er deres ligheder ende.

Piaget understregede, at intelligens faktisk er erhvervet ud fra vores egen handling. Piaget insisterede på, at når børnene løbende interagerer med deres miljø, vil de til sidst lære, han nævnte også, at efter serier af udviklingslæring vil finde sted. Som følge heraf påpegede Vygotsky, at ved hjælp af symbolik og historie vil børnene lære, og han udtalte, at læring allerede er mulig før barnets udvikling. Piaget troede ikke på betydningen af ​​input, der kan erhverves fra miljøet, men Vygotsky var overbevist om, at børnene anerkender input fra deres omgivelser.

Piaget's kognitive udviklingsteori har fire forskellige faser. Sensorimotor er hans første fase; Det er et skridt, som normalt sker, når barnet blev født, indtil han nåede to år. I hele dette stadium udelukkende spædbørn udelukkende afhænger af deres reflekser som rooting og sugning for at nævne nogle få. Viden opnået gennem hele det første trin afhænger af fysiske aktiviteter hos børn. Preoperationstrinnet er anden fase, der sker, når barnet når to år gammel til syv år. Børn tror på, at alle vil tænke på samme måde som de gør, de siges at være egocentriske. Den tredje fase henvises til som konkret operationel fase, der opstår, når barnet er syv til elleve år, her hvor børn kan føle en vis forbedring i deres tænkning.

Deres tænkning bliver mere logisk og mindre egocentrisk. Den sidste fase er identificeret som den formelle operationelle fase, hvor de nu har evnen til at mestre abstrakt tænkning og brug symboler i forhold samt evnen til at løse indviklede problemer. I modsætning hertil antog Vygotsky, at der ikke er nogen sæt af faser. Den første komponent i hans teori kaldes den private tale eller taler til sig selv.Vygotsky fandt privat tale vigtig, da det hjalp børn med at tænke på et problem og have en løsning eller konklusion. Privat tale internaliseres i sidste ende, men det går ikke helt væk. Det andet aspekt af Vygotsky's kognitive teori er den zone af proksimal udvikling, hvor dette er udviklingsniveauet straks højere end hans nuværende niveau. Den endelige komponent i Vygotsky's teori er stilladset, der indebærer hjælp og opmuntring som at give råd eller forslag til at hjælpe barnets herre med et nyt koncept. Her er børn i stand til at udvikle deres egen vej mod at få en løsning og ved at løse problemer på egen hånd.

I modsætning til Piaget troede Vygotsky, at udvikling ikke kan løsnes fra social sammenhæng, mens børn kan skabe viden og lede deres udvikling. Han hævdede også, at sprog spiller en vigtig rolle i kognitiv udvikling. Piaget betragtede kun sprog som en ren milepæl i udvikling.

RESUMÉ:

1. Piaget insisterede på, at læring sker efter udvikling, mens Vygotsky påpegede, at læring finder sted før udvikling kan forekomme.

2. Piaget troede ikke på betydningen af ​​input, der kan erhverves fra miljøet, men Vygotsky var overbevist om, at børnene anerkender input fra deres omgivelser.

3. Piagets kognitive udviklingsteori har fire tydelige faser. Vygotsky antog, at der ikke er noget sæt faser på alle, men kun 3 komponenter.

4. Vygotsky mente, at udvikling ikke kan løsnes fra social sammenhæng i modsætning til Piaget.

5. Vygotsky hævdede, at sprog spiller en vigtig rolle i kognitiv udvikling. Piaget betragtede kun sprog som en ren milepæl i udvikling.