Forskel mellem forbindelse og opløsning

Anonim

Forbindelse vs opløsning

Forbindelse og opløsninger er blandinger af elementer eller andre forbindelser. De enkelte elementer er næppe stabile under naturlige forhold. De danner forskellige kombinationer mellem dem eller med andre elementer for at eksistere. Når dette sker, varierer egenskaberne af enkeltelementer og giver anledning til novel-to-novel blandinger.

Forbindelse

Forbindelser er et kemisk stof, der består af to eller flere forskellige kemiske elementer. Kombinationer af to eller flere af de samme kemiske elementer betragtes ikke som forbindelser. For eksempel betragtes diatomiske molekyler som O 2 , H 2 , N 2 eller polyatomiske molekyler som P 4 ikke som forbindelser, men de betragtes som molekyler. NaCl, H 2 O, HNO 3 og C 6 H 12 O 6 er nogle eksempler på almindelige forbindelser. Derfor er forbindelser en delmængde af molekyler. Elementerne i en forbindelse er forbundet med kovalente bindinger, ionbindinger, metalliske bindinger etc. Strukturen af ​​forbindelsen giver antallet af atomer i forbindelsen og deres forhold. I en forbindelse er elementer til stede i en bestemt andel. Vi kan let finde disse detaljer ved at se på en kemisk formel af en forbindelse. Forbindelser er stabile, og de har en karakteristisk form, farve, egenskaber mv.

Løsning

En opløsning er en homogen blanding af to eller flere stoffer. Den hedder en homogen blanding, fordi sammensætningen er ensartet i hele opløsningen. Komponenterne i en opløsning er hovedsagelig af to typer, opløste stoffer og opløsningsmidlet. Opløsningsmiddel opløses opløste stoffer og danner en ensartet opløsning. Derfor er normalt opløsningsmiddelmængden højere end opløst mængde. Alle partikler i en opløsning har størrelsen af ​​et molekyle eller en ion, så de ikke kan observeres med det blotte øje. Løsningerne kan have en farve, hvis opløsningsmidlet eller opløste stoffer kan absorbere synligt lys. Men løsninger er typisk gennemsigtige. Opløsningsmidler kan være i flydende, gasformig eller fast tilstand. Mest almindelige opløsningsmidler er væsker. Blandt væsker betragtes vand som et universelt opløsningsmiddel, fordi det kan opløse mange stoffer end noget andet opløsningsmiddel. Gas, faststof eller ethvert andet flydende opløst stof kan opløses i flydende opløsningsmidler. I gasopløsningsmidler kan kun gasopløsninger opløses. Der er en grænse for mængden af ​​opløste stoffer, der kan tilsættes til en vis mængde opløsningsmiddel. Opløsningen siges at være mættet, hvis den maksimale mængde af det opløste stof tilsættes til opløsningsmidlet. Hvis der er en meget lav mængde opløst stof, fortyndes opløsningen, og hvis der er en høj mængde opløste stoffer i opløsningen, er det en koncentreret opløsning. Ved at måle koncentrationen af ​​en opløsning kan vi få en ide om mængden af ​​opløste stoffer i opløsningen.

Hvad er forskellen mellem forbindelse og opløsning?

  • I en forbindelse bindes to eller flere elementer kemisk sammen. Imidlertid er der i en opløsning få stoffer, der ikke kemisk bindes sammen som forbindelser gør (molekyler eller forbindelser i en opløsning kan have svage interaktioner mellem dem, men det er forskelligt fra den kemiske binding af elementer i forbindelser).
  • I en forbindelse er elementer til stede i defineret forhold, men i en opløsning behøver komponenterne i det ikke nødvendigvis at være til stede i bestemte mængder.
  • Komponenterne i en opløsning kan adskilles i fysiske metoder, men i en forbindelse kan dette ikke gøres. De kan adskilles med kemiske midler.
  • I forhold til forbindelser har opløsninger to faser kaldet opløste stoffer og opløsningsmidlet.