Forskel mellem HDLC og PPP
HDLC vs PPP
Både HDLC og PPP er data link lag protokoller. HDLC (High Level Data Link Control) er en kommunikationsprotokol, der anvendes i datalinklaget af computernetværk, udviklet af ISO (International Organization for Standardization) og blev oprettet ud fra IBMs SDLC (Synchronous Data Link Control). PPP er en data link lag protokoll baseret på HDLC og ligner meget HDLC. Begge er WAN (Wide Area Network) protokoller og fungerer godt for at forbinde point-to-point lejede linjer.
Hvad er HDLC?
HDLC kom kun til eksistens, da IBM sendte SDLC til forskellige standardkomiteer og en af dem (ISO) modificeret SDLC og oprettet HDLC-protokol. HDLC betragtes som et kompatibelt supersæt af SDLC. Det er en bitorienteret synkron protokol. HDLC understøtter synkron, fuld-duplex-drift. HDLC har en mulighed for 32-bit checksum og HDLC understøtter Point-to-Point og Multipoint konfigurationer. HDLC identificerer "primær" node type, som styrer andre stationer, der kaldes "sekundære" noder. Kun en primærknude vil styre sekundære noder. HDLC understøtter tre overføringsmåder, og de er som følger. Den første er Normal Response Mode (NRM), hvor sekundære noder ikke kan kommunikere med en primær, indtil den primære har givet tilladelse. For det andet tillader den asynkrone responsmodus (ARM) sekundære noder at tale uden primærens tilladelse. Endelig har den asynkron balanceret tilstand (ABM), der introducerer en kombineret node, og al ABM-kommunikation sker kun mellem disse typer noder.
Hvad er PPP?
Som nævnt ovenfor er PPP en datalinklagsprotokoll baseret på HDLC og ligner meget HDLC. Den bruges til direkte kommunikation mellem to knuder. Transmissionens kryptering, autentificering og komprimering leveres af PPP. Autentificering leveres af PAP (Password Authentication Protocol) og mere almindeligt af CHAP (Challenge Handshake Protocol) protokoller. Den bruges til forskellige typer netværk, der består af forskellige fysiske medier, såsom trunk line, fiberoptik, serielt kabel, mobiltelefon og telefonlinje. Det er meget populært blandt internetudbydere (Internet Service Providers) som et medium til at give kunderne dial-upadgang til internettet. For at levere DSL (Digital Subscriber Line) -tjenester til deres kunder bruger serviceudbydere Point-to-Point Protocol over Ethernet (POPoE) og Point-to-Point-protokol over ATM (POPoA), som er to indkapslede former for PPP. PPP bruges til både synkrone og asynkrone kredsløb. Det fungerer sammen med forskellige netværksprotokoller som IP (Internet Protocol), IPX (Internetwork Packet Exchange), NBF og AppleTalk. Bredbåndsforbindelser bruger også PPP.Selvom PPP blev designet noget efter de oprindelige HDLC-specifikationer, indeholder PPP mange andre funktioner, der kun var tilgængelige i proprietære datalinkprotokoller på det tidspunkt.
Selvom HDLC og PPP er meget ens WAN-data-link-lagprotokoller, der anvendes til punkt-til-punkt-kommunikation, har de deres forskelle. I modsætning til HDLC er PPP ikke proprietært, når den bruges i en Cisco-router. Flere subprotokoller udgør funktionaliteten af PPP. PPP er feature-rich med opkaldsnetværksfunktioner og bruges kraftigt af internetudbydere til at levere internettet til deres kunder. I modsætning til HDLC kan PPP bruges med både synkrone og asynkrone forbindelser.
