Forskel mellem initiativ og folkeafstemning

Initiativ mod folkeafstemning

Initiativ og folkeafstemning er beføjelser tildelt vælgerne ved flere staters forfatning og henviser til de processer, der tillader vælgerne til at stemme direkte om visse lovgivninger. De repræsenterer direkte kontrol med demokratiet, da folk kan udøve deres beføjelser til at acceptere eller afvise et lovforslag. Der er kritikere, der afviger af disse kræfter, der siger, at de beløber sig til herskabets styre. Imidlertid holder initiativ- og folkeafstemningssystemet et demokrati i live og sparker og forhindrer tyranni af valgte lovgivere. Selv om de har lignende karakter, er der forskelle imitativ og folkeafstemning, som vil blive diskuteret i denne artikel.

Initiativ

Det er et politisk instrument, der gives som en magt til vælgerne i en stat, at foreslå vedtægter, der omgår deres egen lovgiver eller endog foreslår forfatningsmæssige ændringer. Der er 24 stater, der yder denne særlige magt til deres folk. Det var South Dakota i 1898, der blev den første stat til at give magten til sine mennesker, og det seneste til at deltage i bandwagon er Mississippi, der omfattede initiativet i sin forfatning i 1992.

Der er to typer initiativer, nemlig direkte initiativ og indirekte initiativ. I direkte initiativ overgår forslaget lovgivningen og går direkte til afstemning. På den anden side er indirekte initiativ et forslag, der først sendes til lovgiveren, der kan acceptere, ændre eller afvise forslaget.

Initiativer kan enten anmode om en vedtægtsrevision eller opfordring til ændring af forfatningen. Til revision af en statut kræves mindstemængder 5% af de samlede stemmer, der blev kastet ved valg af guvernør i sidste valg. Forfatningsændringer kræver mindst 8% af de samlede stemmer, der blev afgivet i de latlige valgmøder.

Folkeafstemning

Det er magt i vælgerne at acceptere eller afvise et forslag til en eksisterende lovgivning ved et valg, der er indkaldt til dette formål. Folkeafstemning kan også indledes af lovgiveren, som når en foranstaltning forelægges vælgerne til godkendelse. For eksempel kræver ændringer i statskonstitutionen at blive godkendt af vælgerne, inden de træder i kraft. Nogle stater kræves i forfatningen, selv for at få godkendelse til eventuelle foreslåede skatændringer. Lovgivningsmæssig folkeafstemning er mindre kontroversiel end folkeafstemninger indledt af vælgerne og ofte let godkendt. Populær folkeafstemning erstatter lovgivernes beføjelser inden for 90 dage efter at lovgivningen er gennemført, kan folkeafstemning finde sted for at afvise eller godkende det. Ud af i alt 50 er der 24 stater, hvor folkeafstemning kan finde sted.

Hvad er forskellen mellem initiativ og folkeafstemning? • Både initiativ og folkeafstemning er beføjelser givet vælgerne til at acceptere eller afvise et lovforslag, selv om initiativ giver folk mulighed for at få regeringen til at gøre, hvad det burde have og ikke, mens folkeafstemningen giver folk beføjelsen til at få regeringen ikke at gøre, hvad de ønskede at gøre. • Initiativet starter med stemmer, mens lovgivnings folkeafstemning starter fra lovgiveren og går til offentligheden for at godkende eller afvise den foreslåede lovgivning.