Forskel mellem socialisme og marxisme Forskel mellem

Indledning

Socialisme og marxismen har et fælles egalitært syn på fordelingen af ​​rigdom skabt af arbejderklassens arbejde. Alligevel er der flere områder af forskel mellem disse to systemer i sager om anvendelse for at materialisere deres respektive mål.

Forskelle i koncept og anvendelse

Socialisme står for et økonomisk system, hvor produktion og distribution af varer planlægges, organiseres og kontrolleres af en centraliseret regering med det formål at sikre, at arbejdstagere får en rimelig andel af den rigdom, der er skabt af deres arbejde. Det står også, at da store industrier drives med kollektive bestræbelser, skal afkastet fra dem udnyttes til gavn for samfundet. Notater blandt socialismeens vigtigste fordele er Robert Owen, John Stuart Mill, Karl Marx, Fredrick Engels og Emma Goldman.

Marxismen, som også almindeligvis hedder kommunisme, er den økonomiske og politiske doktrin, som Karl Marx og Fredrick Engels udtalte. Det står, at staten repræsenteret af de øverste klasser udnytter arbejderne. Arbejderne sælger deres arbejde, der overskrider kapitalværdien til kapitalismen, og forlader arbejderne frataget. Dette udløser en konflikt mellem arbejderklassen og ejerklassen. Marx mente, at arbejderklassen ville nedbryde den herskende klasse ved voldelig klassekamp og etablere et klasseløst samfund. Under det kommunistiske system er produktion og jord ejet af regeringen. Den kollektive produktion produceret af arbejderne omfordeles blandt dem. Bemærkelsesværdige fortalere for kommunismen, bortset fra Karl Marx og Fredrick Engels, er Vladimir Lenin og Leon Trotsky.

Moderat versus ekstremistiske tilgange

Socialister mener, at en fredelig fasevis overgang fra kapitalisme til socialisme er mulig uden at nedbryde statens gamle struktur. Partiet ved magten kan udnytte det eksisterende kapitalistiske system til gavn for arbejderklassen. På den anden side mener marxister, at arbejderklassen efter fjernelsen af ​​statsapparatet skal vælte kapitalisternes diktatur og etablere arbejdstageres diktatur. Dette vil starte processen med gradvis eliminering af kapitalisterne som en klasse og bane vej mod etablering af et klasseløst samfund.

Socialismen rummer forskellige politiske systemer som deltagelsesdemokrati og parlamentarisk demokrati. Ideologisk anerkender marxismen ikke og rummer ethvert andet system. Ifølge den er folk den ultimative myndighed i spørgsmål om styring.

I en socialistisk opsætning er personlige ejendele som hus og bil ejet af den enkelte.Offentlige ejendomme såsom fabrik og produktion ejes af staten men kontrolleres af arbejdstagere. Kommunismen anerkender slet ikke det enkelte ejerskab af ejendom.

I socialistiske systemer ejes produktionsmidler af offentlige virksomheder eller kooperativer. Overskudsværdien af ​​produktionen nyder alle samfundets medlemmer af princippet om individuelt bidrag. I en marxistisk opsætning er produktionsmidler almindeligt ejet, og individuel ejerskab afskaffes. Produktionen er organiseret for at imødekomme befolkningens behov.

Proletariatrevolutionen, som Karl Marx forudser, er mulig i en kapitalistisk økonomi, fordi ejerklasserne manipulerer arbejderklassen med deres fulde kontrol over land, kapital og iværksætteri. Dette skaber klassebalance i samfundet. Men i en socialistisk økonomi er sådan klasseforskel ikke mulig på grund af statens ejerskab af produktionsmidlerne. Derfor er proletariatrevolutionen heller ikke mulig i et socialistisk land.

Desuden sker opstanden fra arbejderklassen mod den borgerlige klasse på et konkurrencepræget marked, der eksisterer i en kapitalistisk økonomi. I en socialistisk økonomi, hvor markedet er samarbejdsvilligt, ikke konkurrencedygtigt, er proletariatets oprør uberettiget.