Forskel mellem fordampning og destillation

Anonim

Fordampning vs destillation

Omdannelse fra en flydende fase til gasfasen kan finde sted i forskellige veje som fordampning eller fordampning ved kogepunkt. Disse to kræver forskellige forhold.

Fordampning

Fordampning er processen med at skifte væske ind i dens dampstadium. Ordet "fordampning" anvendes specifikt, når fordampningen sker fra væskens overflade. Flydende fordampning kan også ske ved kogepunktet, hvor fordampning sker fra hel flydende masse, men så kaldes den ikke som fordampning. Fordampning kan påvirkes af forskellige faktorer som koncentration af andre stoffer i luften, overfladearealet, trykket, stoffets temperatur, densitet, luftstrømning etc.

Destillation

Destillation er en fysisk separationsmetode, der anvendes til at adskille forbindelser fra en blanding. Det er baseret på kogepunkterne for komponenterne i blandingen. Når en blanding har en anden komponent med forskellige kogepunkter, fordampes de på forskellige tidspunkter, når vi opvarmer. Dette princip anvendes i destillationsteknikken. Hvis der er to stoffer i blandingen som A og B, antager vi, at A har det højere kogepunkt. I så fald vil A, når det koges, fordampe langsommere end B; derfor vil dampen have en højere mængde B end A. Derfor er andelen af ​​A og B i dampfasen forskellig fra forholdet i væskeblandingen. Konklusionen er, at de mest flygtige stoffer vil blive adskilt fra den oprindelige blanding, mens mindre flygtige stoffer forbliver i den oprindelige blanding.

I et laboratorium kan en simpel destillation udføres. Ved fremstilling af et apparat skal en rundbundet kolbe forbindes til en søjle. Slutningen af ​​kolonnen er forbundet til en kondensator, og koldt vand skal cirkuleres i kondensoren, så når damp går gennem kondensatoren, bliver den afkølet. Vand skal rejse i den modsatte retning af dampen, som giver maksimal effektivitet. Slutåbningen af ​​kondensatoren er forbundet med en kolbe. Hele udstyret skal være luftforseglet, så dampen ikke kommer ud under processen. En varmelegeme kan bruges til at forsyne varmen til den rundbundne kolbe, der indeholder blandingen, som skal adskilles. Når opvarmningen flytter dampen op i søjlen og går ind i kondensatoren. Når det rejser inde i kondensatoren, bliver det køligt og flydende. Denne væske opsamles til kolben, der holdes i enden af ​​kondensatoren, og det er destillatet.

Hvad er forskellen mellem fordampning og destillation?

• I destillationsmetoden finder fordampning sted ved kogepunktet, mens fordampning sker ved fordampning under kogepunktet.

• Fordampning tager kun fra væskens overflade. I modsætning hertil finder destillation sted fra hele væskemassen.

• Ved destillationsproces kogepunkt bobler væskedannene bobler, og der er ingen boblende dannelse ved fordampning.

• Destillation er en separations- eller rensningsteknik, men fordampning er ikke nødvendigvis sådan.

• Ved destillation skal varmeenergi leveres til flydende molekyler for at gå ind i damptilstanden, men ved fordampning leveres ikke en ekstern varme. I stedet får molekyler energi, når de kolliderer med hinanden, og at energi bruges til at flygte til damptilstanden.

• Ved destillation sker fordamningen hurtigt, mens fordampningen er en langsom proces.