Forskel mellem almen praksis og intern medicin? Forskel mellem
Almindelig praksis mod intern medicin
Læger i dagens verdensomspændende område fra kvak til praktiserende læger og fra internister til specialister. Forskellen mellem almen praksis og intern medicin er stor.
Hvad er almen praksis og intern medicin?
Almindelig praksis kaldes også som familiepraksis og er en ret bred praksis, der beskæftiger sig med patienter på græsrodsniveau. Familiepraksis er den grundlæggende praksis for medicin, hvor lægen behandler de daglige sygdomme og giver behandling for mennesker i alle aldersgrupper og begge køn på lokalt niveau. Praktiserende læger kaldes som praktiserende læger og kaldes også som praktiserende læge. De giver det første skridt med lægehjælp til alle mennesker uanset deres sygdomme, og så hvis det er nødvendigt, henvises det til specialiserede læger. De er generelt fundet at arbejde i private klinikker og aldrig i en hospitalsopsætning.
Intern medicin er branchen af medicin, der beskæftiger sig med kroppens indre organer i detaljer. Udøvere kaldes som internister. De tilfælde, der ikke kan behandles med de praktiserende læger, henvises til internisterne. Internmedicin praktiseres sædvanligvis ved hospitalsopsætninger og større klinikker, da de kræver specialundersøgelser, fuldstændig behandling og pleje, som ellers findes at mangle i en klinisk opsætning. Internister må ofte indrømme patienter, og det er således almindeligt at køre en OPD på et hospital. Den interne medicin læger skal færdiggøre 3 års efteruddannelse efter færdiggørelsen af eksamen i medicin. De 3 års studier forventes at blive gennemført som hjemmehørende læge, og denne varighed hjælper lægen med at specialisere sig inden for medicin og overvåge patienterne mere minutielt og præcist efter optagelse.
Forskel i behandlet behandling
Efter at være syg og forsøge masser af hjemmemekanismer, bliver patienten først skyndte sig til den praktiserende læge, der behandler førstehjælpen og giver patienten den rette retning. Almindelig praksis handler om alle former for lidelser og sygdomme. En læge skal være velbevandret med alle former for sygdomme, det være sig børn eller kvinder eller mænd eller ældre. Hans viden skal være opdateret, da patienterne først kommer til dem. En patient med en alvorlig sygdom eller en komplikation skal beskæftige sig med en læge, der har gennemført sin undersøgelse af internmedicin. Visse allierede områder som sportsmedicin, psykiatri og hud, dermatologi er også en del af internmedicin.Den interne medicin klassificerer og er opdelt i mange felter for at producere læger, der har en grundig viden inden for deres respektive områder. Generel praksis kan sammenlignes med at være en jack i alle handler og mester på ingen. Der er et fagligt kendskab til alle fagområderne for at få en første oparbejdning for hver patient, der går ind i klinikken. Dette er nyttigt, da det opfylder patientens øjeblikkelige medicinske behov og giver akut lettelse. Indtil en alvorlig lidelse opstår, er den generelle praksis tilstrækkelig til at håndtere patienter.
Sammendrag: I et samfund, hvor der opstår mange sygdomme, skal man være opmærksom på, at både almen praksis og internmedicin er forskellige, og begge er vigtige og nyttige ved forskellige opsætninger. Almindelig praksis er hovedsagelig en akut pleje praksis for lokale patienter, i nødsituationer og for mindre klager. Intern medicin beskæftiger sig med mere alvorlige lidelser og patienter indlagt på hospitalet. De specialiserer sig i smitsomme sygdomme, hjerte- og luftvejssygdomme sammen med mere dybtgående viden om alle medicinske tilstande.
