Forskel mellem orbitaler og underniveauer Forskel mellem

Anonim

Sublevel

En sublevel er en division af principelle energiniveauer. Teoretisk set er der uendeligt mange underniveauer, men kun fire af dem er defineret, som er "s, p, d og f" hvor "s" står for "skarpe" "p" for "princip" for "diffus" og "f" for "fint. "Disse har de karakteristiske former og er vant til at forudsige og forklare de kemiske bindinger, som atomer kan danne. Underniveauerne "p, d og f" har meget komplekse former, mens underniveauet "s" er lidt enklere at være sfærisk i form. Underlaget, der optages af en hvilken som helst elektron, estimeres af elektronens vinkelmomentkvantumtal ved at løse Schrodinger ligning, som gør det muligt at finde fordelingerne for en elektron i et atom.

Princippetiveau Underniveau

Niveau 1 1s

Niveau 2 2s, 2p

Niveau 3 3s, 3p, 3d

Niveau 4 4s, 4p, 4d, 4f > I et atom bliver elektronerne, efter at have absorberet energi, spændt og hoppet til et højere underniveau. Atomenergien udsender ikke emissionsspektre under absorption af energi. Emissionsspektre udsendes kun, når spændte elektroner omkring atomfrigivelsesenergien og dermed falder til deres oprindelige underniveau.

Orbital

En underdel er yderligere opdelt i orbitaler. I et atom kaldes det område af rummet, der har den højeste sandsynlighed for elektron, en orbital. I tilfælde af et hydrogenatom findes 99 procent af den tid, som elektronen findes omkring kernen et sted inden for en sfærisk region. Man kan tænke på et orbital som værende det rum, hvor elektroner beboer. Et kredsløb kan indeholde maksimalt to elektroner. Således kan "s" -underlaget, som kun har en orbitalt, kun have to elektroner. Lignende mønstre følges også i andre underniveauer.

Underniveauer Antal orbitaler Maksimalt antal elektroner

1 1 (1s) 2

2 4 (2s, 2p) 8

3 9 (3s, 3p, 3d) 18

4 16 (4s, 4p, 4d, 4f) 32

For hydrogen er orbitalet, der hedder "1s", det, der er optaget af hydrogenelektronen.Her repræsenterer "1" det første niveau orbital i energiniveau nærmest kernen, mens "s" repræsenterer orbitalets form. Omkring kernen er "s" -banen arrangeret på sfærisk symmetriske måder.

"2s" -banen er den samme som "1s" -banen bortset fra at den region, hvor der er størst mulighed for at finde elektronen, er længere fra kernen og kredsløb på det andet energiniveau. Jo mindre afstanden mellem elektronen og kernen er, desto lavere er elektronens energi. 3s, 4s og 5s-orbitalerne bevæger sig gradvist længere væk fra kernen.

Sammendrag:

En underdel er opdelt i orbitaler.

Orbitaler har ingen afgrænsede grænser, men er regioner omkring kernen, hvor en elektron har høje muligheder for at blive fundet.