Forskel mellem protrombin og partiel tromboplastin tid Forskel mellem
Når et myokardieinfarkt eller slagtilfælde opstår, eller i hvert fald hvor en trombose truer med at løsne sig i systemet, er det vigtigt at anvende antikoagulationsbehandling. Coumadin (Warfarin) og heparin er to af de mest almindelige lægemidler, der anvendes til en sygehusindstilling, for at holde blodet stivende. Selvom disse er effektive i episoder af myokardieinfarkt eller i tilfælde af slagtilfælde, er det stadig vigtigt at have en baseline måling for at afgøre om medicinen skal stoppes eller ej. Uden måling af basisværdier vil patienten være tilbøjelig til at blødning og kan endda opleve mere skade.
To af de mest effektive målinger vedrørende anti-koagulanter er protrombintid og partiel tromboplastintid. PT og PTT er altid forskellige med hensyn til koagulationsprocessen.
PT eller protrombintiden er afledt af prothrombinforholdet sammen med det internationale normaliserede forhold for at måle den ekstrinsiske koagulationsvej. PT måler også koagulationsfaktorerne I, II V VII og X. PT er også indikatoren for Warfarin-niveauer i kroppen såvel som vitamin K-status. Den normale værdi for PT er 11-16 sekunder.
Begrundelsen for antallet af koagulationsfaktorer kontrolleret af PT er det faktum, at prothrombin er faktor II af koagulationsfaktorerne og dermed tjener til kontrol af de andre fire koagulationsfaktorer. Unormalitet i PT kan være forårsaget af leverproblemer eller mangel på nogen af de koagulationsfaktorer, der er nævnt ovenfor, såsom i tilfælde af hæmofili. Hvis patienten bruger mange af hans koagulationsfaktorer koncentreret i et bestemt område i stedet for at cirkulere rundt i kroppen, kan det skyldes DIC eller dissemineret intravaskulær koagulering, en komplikation, der ofte findes hos gravide kvinder.
På den anden side er PTT, eller den partielle tromboplastintid, måling af den indre koagulationsvej og den fælles koagulationsvej. Dette måler også niveauet af heparin, der er nødvendigt i kroppen, hvis patienten er på antikoagulationsbehandling. I modsætning til PT, som giver os en ide om, hvor meget Warfarin skal bruge, PTT måler Heparin. Den normale værdi for PTT er inden for mærket 25-39 sekunder. Inden for dette interval er det vigtigt at se koagulationsfaktorer I, II, V, VIII, IX, X, XI og XII. Selvom PTT kan detektere et antal koagulationsfaktorer, kan det ikke detektere koagulationsfaktorer VII og XIII.
Typisk udføres PTT og PT samtidig for at spore kilden til sygdommen, hvis koagulationsfaktorer mangler eller hvis koagulationsfaktorer bliver brugt hurtigere, end de burde være.I medicin er det vigtigt at have en god forståelse for dataindsamling. Dette er grunden til, at PT og PTT gør alt lettere for læger og sygeplejersker at levere den bedste sundhedsvæsen, der er mulig i en sundhedsfacilitet.
1. PT og PTT bruges til udøvelse af medicin til at spore blødningsproblemer.
2. PT står for protrombintid og bruges til at fastslå, om dosis af Warfarin skal justeres eller ej. Heparin måles ved hjælp af PTT, som står for partiel trombpoplastintid.
3. koagulationsfaktorer II, V, VII og X kontrolleres af PT, mens koagulationsfaktorer I, II, V, VII, IX, XI og XII måles ved hjælp af PTT.
4. Begge bruges til at identificere, hvilken type hæmofili der rammes af en patient eller for andre blødningsproblemer.
5. PT måler extrinsisk koagulation, mens PTT måler egen koagulation.
