Forskel mellem opløsningsmiddel og opløsning

Anonim

Opløsningsmiddel mod opløsning

En opløsning er en homogen blanding af to eller flere stoffer. Den hedder en homogen blanding, fordi sammensætningen er ensartet i hele opløsningen. Komponenterne i en opløsning er hovedsageligt af to typer, opløste stoffer og opløsningsmidlerne. Opløsningsmiddel opløses opløste stoffer og danner en ensartet opløsning. Så normalt er opløsningsmiddelmængden højere end opløst mængde.

Hvad er en opløsningsmiddel?

Opløsningsmiddel er et stof med opløsende evne, og kan således opløse et andet stof. Opløsningsmidler kan være i flydende, gasformig eller fast tilstand. Mest almindeligt anvendes væsker som opløsningsmidler. Blandt væsker betragtes vand som et universelt opløsningsmiddel, fordi det kan opløse mange stoffer end noget andet opløsningsmiddel. Gas, faststof eller ethvert andet flydende opløst stof kan opløses i flydende opløsningsmidler. I gasopløsningsmidler kan kun gasopløsninger opløses. Der er en grænse for mængden af ​​opløste stoffer, der kan tilsættes til en vis mængde opløsningsmiddel. Opløsningen siges at være mættet, hvis den maksimale mængde af det opløste stof tilsættes til opløsningsmidlet. Opløsningsmidler kan være organiske eller uorganiske. For eksempel er ether, hexan og methylenchlorid organiske opløsningsmidler, medens vand er et uorganisk opløsningsmiddel. Opløsningsmidler kan bredt kategoriseres i to som polære opløsningsmidler og ikke-polære opløsningsmidler. Polære opløsningsmiddelmolekyler har en ladningsseparation, der er i stand til at opløse polære opløsninger. I opløsningsprocessen kan dipole-dipol-interaktioner eller dipol-inducerede dipolinteraktioner forekomme. Polære opløsningsmidler kan yderligere opdeles som polære protiske og polære aprotiske opløsningsmidler. Polære protiske opløsningsmidler er i stand til hydrogenbindingsdannelse med opløste stoffer. Derfor solvatiserer de anioner ved hydrogenbinding. Vand og methanol er polære protiske opløsningsmidler. Polære aprotiske opløsningsmidler kan ikke danne hydrogenbindinger. Imidlertid har de store dipolmomenter, hvilket danner dipole-dipol-interaktioner med ioniske opløste stoffer, derfor solvatiserer dem. Aceton er et polært aprotisk opløsningsmiddel. Ikke-polære opløsningsmidler løser ikke-polære opløsninger. Hexan, benzen og toluen er nogle almindelige ikke-polære opløsningsmidler. Bortset fra ovennævnte klassificerede opløsningsmidler er der nogle opløsningsmidler, som har mellemliggende polære og ikke-polære egenskaber. Ifølge "ligesom opløses som" fænomen opløser opløsningsmidler opløsninger, der matcher dem.

Egenskaber af opløsningsmidler er afgørende for at vide, hvornår vi bruger dem i laboratorier. For eksempel kan kendskabet til opløsningsmidlers kogepunkter hjælpe os med at bestemme, hvordan man bruger destillationsmetoder til at adskille dem. Alternativt er densiteten af ​​opløsningsmidler vigtig i opløsningsmiddelekstraktionsteknikker. Volatilitet, toksicitet og brandbarhed er nogle andre parametre, som vi skal fokusere, når vi arbejder med forskellige opløsningsmidler.

Hvad er et opløst?

Solute er et stof, der opløses i et opløsningsmiddel for at danne en opløsning. Opløsningsmidler kan være i flydende, gasformig eller fast fase. Normalt er opløsningerne i en opløsning mindre end opløsningsmidlerne. Når en opløsning har den maksimale mængde af opløste stoffer, kan den opløses, så antages opløsningen at være mættet. Opløsningen af ​​et opløst stof i et opløsningsmiddel ændrer opløsningsmidlets egenskaber.

Hvad er forskellen mellem opløsningsmiddel og opløst?

• Opløsningen opløses i et opløsningsmiddel. Derfor er opløst det, der skal opløses; opløsningsmiddel er ansvarlig for opløsning af det.

• Der kan være forskellige typer opløste stoffer opløst i et opløsningsmiddel.

• Mængden af ​​opløsningsmiddel i en opløsning er højere end den opløste mængde.