Forskel mellem mitokondrialt DNA og nukleært DNA
Mitokondrisk DNA vs Nukleært DNA
Deoxyribonukleinsyre (DNA) er det vigtigste arvelighedsmateriale i næsten alle organismer undtagen nogle vira. Det betragtes som et biologisk makromolekyle bestående af to lange polymerstrenge bestående af små gentagende monomerer kaldet nukleotider. Disse komplementære tråde er snoet langs en fælles akse for at danne den unikke struktur af DNA kendt som "dobbelt helix" struktur. Næsten alle de menneskelige celler har DNA, undtagen røde blodlegemer og nerveceller. Afhængigt af det bosiddende sted er der to typer DNA til stede i en celle; nukleært DNA og mitokondrielt DNA.
Hvad er nukleært DNA?
Nukleært DNA findes i kernen i en celle og er vigtigt at lagre information til vedligeholdelse af cellefunktioner og vækst. Der er to kopier af nukleært DNA pr. Celle, der kommer fra begge forældre. Derfor er nukleært DNA både moderligt og paternalt arvet. Disse DNA'er er unikke for enkeltpersoner undtagen identiske tvillinger.
Hvad er mitokondrielt DNA?
Mitokondrier er en organel, der findes i alle eukaryote celler, og som virker ved at omdanne kemisk energi til nyttige energikilder i celler. I modsætning til de fleste andre organeller har mitochondrion sit eget ikke-nukleare komplement af DNA, kendt som mitokondrie DNA eller mtDNA. Hver mitokondrion har mellem to til ti kopier af et cirkulært DNA. Hvert mitokondrielt DNA er specifikt til at udføre et bestemt sæt af funktioner associeret med mitokondrier, herunder syntesen af molekyler, der anvendes til cellulær respiration, enheder, der koder for syntesen af tRNA af hver aminosyre og DNA involveret i syntesen af rRNA der bruger til proteinsyntese.
Det unikke mitokondrie-DNA er, at det er moderligt arvet som et sammenkoblet sæt gener, videreført til afkom i æggelcellens cytoplasma; således forekommer der ingen rekombination mellem moder- og paternale genomer.
Hvad er forskellen mellem mitokondrialt DNA (mtDNA) og nukleært DNA?
• Mitokondrielt DNA findes inden for mitokondrier, mens nukleært DNA findes inden i en celle.
• En celle indeholder ca. 99. 75% nukleært DNA og 0,25% mitokondrie DNA.
• Mutationhastigheden af mitokondriell DNA er næsten tyve gange hurtigere end den for nukleær DNA.
• Mitokondrisk DNA er cirkulært i form, mens nukleært DNA er lineært i form.
• Mitokondrielt DNA er mindre end nukleært DNA.
• Hver mitokondrion indeholder tusindvis af mitokondrie-DNA-kopier, men kun få eksemplarer af nukleært DNA findes i en human cellekerne.
• I modsætning til atomenergi kommer alle mitokondrie-DNA fra moderen, og ingen kommer fra faderen (maternelt arvet). Nukleært DNA indeholder flere oplysninger fra begge forældre (både fader og mor).
• I modsætning til nukleært DNA kan mitokondrie-DNA kun bruges til at bestemme moderens slægt i en individ eller en gruppe, og det kan ikke bruges til at bestemme fædreafstamning.
• Mitokondrielt DNA må ikke være tæt forbundet med individets egnethed fra andre populationer som nukleært DNA.
• Mitokondrisk DNA findes inden for matrixens matrix. Derfor er det i modsætning til nukleært DNA ikke indesluttet i en membran.
• Mitokondrielt DNA kan indeholde mere end tusind eksemplarer pr. Celle, mens nukleært DNA kun har to kopier pr. Celle.
• Den kromosomale parring af nukleær DNA er diploid, mens mitokondriale DNA er haploid.
• Generationsrekombination og replikationsreparation er til stede i nukleært DNA. I modsætning hertil er disse processer fraværende i mitokondrielt DNA.
• Reference-sekvens af nukleært DNA er blevet beskrevet af 'Human Genome Project'en i 2001, mens mitokondriale DNA er blevet beskrevet af' Anderson og medarbejdere 'i 1981.
• Når man overvejer størrelsen af genomet, nukleært DNA består af ca. 3. 2 milliarder bp (basepar) og mitokondrielt DNA består af ca. 16, 569 bp.
