Forskel mellem bolsjeviker og sovjeter Forskel mellem
Indledning:
Bolsjevikkerne bogstaveligt betyder flertal på russisk, var den dominerende fraktion af det russiske socialdemokratiske Labour Party. Bolsjevikkerne, der blev grundlagt i 1905 af Vladimir Lenin, kom til magten i Rusland i1917 under den berømte 'oktoberrevolution' og oprettede den russiske sovjetiske føderative socialistiske republik, som var Sovjetunionens overordnede konstruktion. Festen døbt til Sovjetunionens kommunistiske parti. Festarbejderne blev styret af princippet om demokratisk centralisme, kernetemaet for en kommunistisk partistruktur.
I det revolutionære Rusland refererede udtrykket "sovjet" til et lokalt revolutionært råd, og efter dannelsen af Sovjetunionen betød udtrykket en valgt organ på lokalt, regionalt og statsligt niveau.Forskelle:
1. Før 1914 var der stor misfornægtelse blandt russiske bønder på grund af høj udlejning af jord og blandt arbejderne på grund af langvarig depression og arbejdsløshed i økonomien. Tsaristregimet blev enormt upopulært på grund af dets udemokratiske og repressive metoder til at fungere. Disse gav fod til det russiske socialdemokratiske parti, hvoraf bolsjevikker var en del. Senere delte bolsjevikkerne sig fra forældrenes parti for at gennemføre deres eget manifest.
3. Sovjets ideologi var et samfund i agrarisk struktur, hvor bønderne ville være ejere af jord de dyrkede og samfundet ville være i form af landsbykommune. Bolsjevikkerne derimod drømte og udbredte den industrielle form for socialisme, hvor arbejderrådene ville danne den øverste sovjetiske. Sovjetrevolutionærerne splittede i sidste ende i to dele, højre SR og venstre SR. Den rigtige SR var tæt på mensjevikker i deres koncept for socialisme, og venstre SR kom tæt på bolsjevikkerne og blev en del af den første bolsjevikiske ledede kommunistiske regering i Rusland i 1917, hvor Trotskij blev valgt som præsident.
5. I år 1914 blev Ruslands krig mod Tyskland støttet af sovjeterne. Bolsjevikker fordømte ikke blot regeringen og modsatte regeringen, men tog også hjælp fra Det Socialistiske Parti af Storbritannien for at fremhæve deres syn på sovjetens krigsafgørelse.
6. Sovjetrevolutionærernes bevægelse og agitation var spredt, usammenhængende og undertiden selvmodsigende, mens bolsjevikkerne viste mere sammenhæng, bæredygtighed og beslutsomhed i deres agitation.
7. Sovjeterne som revolutionerende undergravede aldrig den underprivilegerede klasses interesse, mens de bolsjevikker underordnede arbejderklassens interesse for revolutionens metodologi.
8. Bolsjevikker favoriserede en gruppe af disciplinerede, radikale og professionelle medlemmer, mens sovjetrevolutionærerne understregede et massebaseret liberalt parti.
9. Lenins opfattelse var, at proletariater må lede bevægelsen mod tsaristregimet, og at proletariatets diktatur skal etableres. Mensjevikkerne og sovjeterne fordømte teorien og argumenterede for, at direkte overgang fra en tilbagestående stat til diktatur ikke var mulig, og at der skulle skabes en borgerlig klasse imellem.
10. Under styrken satte bolsjevikkerne under Lenins vejledning arbejdskraftens magt under statsmakten. Industriarbejdere blev udsat for militær disciplin, arbejdsbøger blev indført, og arbejdsløshed blev betragtet som strafbar handling. Mensjevikker modsatte sig dette skridt og argumenterede for, at for at gøre revolutionen virkelig borgerlig, bør arbejderne og fagforeningerne være fri fra statskontrollen.
11. I 1922 opfordrede den bolsjevikiske ledede regering med statsstyret kapitalisme til slutningen af borgerkrigen. Alle store industrier var under direkte statslig kontrol, mindre industrier og landbrug blev kørt på kooperativ basis. Socialisterne modsatte sig kraftigt denne bevægelse og hævdede, at et socialistisk samfund burde være fri for noget kapitalistisk element.
Sammendrag:
1. Bolsjevikker var en del af sovjeterne, som senere splittede sig for at forfølge deres eget manifest.
2. Bolsjevikker troede på væbnet kamp, mens sovjeter troede på ikke-voldelige midler.
3. Bolsjevikker udbredte industrielle former for socialisme, men sovjeter troede på agrarisk form for socialisme.
4. Sovjeter troede på en jævn overgang i samfundet, understregede bolsjevikkerne om øjeblikkelig overgang.
5. Bolsjevikernes bevægelse var mere organiseret end sovjetsrevolutionærernes.
6. I 1944 blev Ruslands krig mod Tyskland støttet af sovjeter, men modsat af bolsjevikker.
7. I modsætning til sovjeter gav bolsjevikkerne mere betydning for revolutionens metode end proletariaternes interesse.
8. Bolsjevikker favoriserede radikale partimedlemmer, sovjeter foretrak mere liberale medlemmer.
9. I modsætning til sovjeter troede bolsjevikkerne ikke på oprettelsen af en borgerlig klasse i overgangsprocessen.
10. Bolsjevikkerne under magten satte fagforeninger under statskontrol, som var imod sovjeter.
11. Bolsjevikkerne forsøgte at pålægge statsstyret kapitalisme, mens sovjeterne modsatte sig at hævde, at socialismen skulle være uden kapitalismens element.
Referencer:
1.
Bolsjevikkerne og sovjeterne: Hentet fra www. marxister. org 2.
Det Socialistiske Parti i Storbritannien: Hentet fra www.worldsocialism. org 3.
Bolsjevismen og mensjevismen: Hentet fra www. inflowplease. dk
